DDR4
DDR4 er en type RAM. DDR4 er en forkortelse for 'Double Data Rate 4' og er fjerde generation inden for DDR-standarden. DDR4 er designet til at erstatte DDR3.
Hvad betyder DDR4?
DDR står for ’Double Data Rate’. Det betyder, at denne type RAM sender den dobbelte mængde data end tidligere RAM (Random Access Memory). Firetallet angiver, at det er den fjerde generation inden for DDR-standarden og blev introduceret første gang i 2014. Tidligere var den mest udbredte standard DDR3.
Hvad er forskellen mellem DDR3 og DDR4?
DDR4 er den fjerde generation af DDR-standarden, som er bedre designet, hurtigere og en mere pålidelig erstatning for DDR3. DDR4 er en af de mest udbredte typer RAM.
De to største forbedringer i forhold til DDR3 er et lavere strømforbrug og en højere dataoverførselshastighed. Et mindre strømforbrug betyder mindre varme og længere batterilevetid, så bærbare og servere kan drage stor fordel ved skiftet til DDR4.