Windows Defender
Windows Defender er et antivirusprogram udviklet af Microsoft. Programmet skal beskytte din computer mod virus og malware.
Hvad er Windows Defender?
Windows Defender er Microsofts svar på et antivirusprogram. Det er som udgangspunkt installeret (og aktiveret) ved første opstart på en PC med Windows 10. Windows Defender skal beskytte din computer mod potentielle angreb som fx malware, virus og andre digitale trusler.
Microsofts antivirusprogram blev oprindeligt lanceret som Microsoft Security Essentials på Windows 7.
Hvad gør Windows Defender?
Windows Defender scanner løbende din PC for malware, skadelige software, virus samt andre trusler. Du finder indstillingerne for Windows Defender inde i ’Windows Sikkerhed’, hvorfra du kan administrere din computers virus- og trusselsbeskyttelse.
Du har bl.a. mulighed for:
- Forældrekontrol (Vælg hvilke hjemmesider, dine børn kan besøge. Denne funktion er kun gældende i Microsoft Edge-browseren)
- Firewall og netværksbeskyttelse (Bestemme indstillingerne af din firewall)
- Virus- og trusselsbeskyttelse (Foretage manuelle scanninger, opdateringer mm.)
- Enhedstilstand (Få en rapport over din computers tilstand – fx med batteri, lagerkapacitet mm.)
- Og meget andet…
Windows Defender er indbygget i computere med Microsofts operativsystem, Windows 10, og følger derfor gratis med.
Er Windows Defender gratis?
Vælger du at installere et andet antivirusprogram på din Windows PC, vil Windows Defender automatisk blive slået fra. Vælger du senere at afinstallere det igen, vil Microsoft Defender Antivirus automatisk blive slået til igen.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om det nye antivirusprogram, som du erstatter Windows Defender med, dækker dig bedre. Du bør her overveje en betalt version af et antivirusprogram, da det typisk beskytter din PC bedre end en gratis version.
Hvilke alternativer findes der til Windows Defender?
Markedet for antivirusprogrammer stort og mulighederne er mange. Derfor findes der også en masse alternativer til Windows Defender – herunder kan følgende systemer nævnes:
- Norton 360
- AVG
- Bitdefender
- Total AV
- Bullguard
- Avira
- McAfree
- Kaspersky