Batterier
Strømforsyning eller PSU
Kært barn har mange navne – og det gamle ordsprog gælder også, når man snakker om strømforsyninger. Disse kaldes nemlig på engelsk for Power Supply Units, og har derfor fået forkortelsen PSU. Man bruger også begrebet på dansk, og det kan desværre lede til en del forvirringer, når nu man som normal forbrugere skal forstå alle begreberne.
I virkeligheden dækker de to begreber faktisk over fuldstændig det samme – nemlig den enhed, der sørger for at din bærbare eller stationære maskine kan omforme de 230v i vægstikket til noget, din bærbare eller stationære PC kan bruge. Uden strøm kommer vi ikke langt, og derfor har vi altid brug for en strømforsyning sammen med en PC – dette uanset om det er en desktop eller en laptop, der er tale om.
Strømforsyninger til bærbare computere
En bærbar strømforsyning er også kaldet en ekstern strømforsyning. Det er altså ikke inde i selve maskinen, strømforsyningen sidder, men i stedet er denne ekstern, og har ét kabel til at forbinde strømforsyning til den bærbare, samt ét kabel til at tilslutte strømforsyningen elnettet.
Kablet fra strømforsyningen til stikkontakten er oftest aftageligt og kan derfor nemt udskiftes, hvis der skulle opstå problemer med opladningen af din bærbare maskine. Start derfor altid med at skifte dette, hvis du løber ind i problemer med opladningen af en maskine.
Hvis dette ikke virker, er selve strømforsyningen og stikket til bærbaren det næste at kigge på. Dette er en samlet enhed, så en udskiftning her, skal inkludere hele strømforsyning.
45w, 65w, 90w, 120w – hvad skal jeg bruge?
Bærbare såvel som stationære computere med eksterne strømforsyninger kører ved en del forskellige effektniveauer(watt). Nogle skal bruge mere, mens andre skal bruge mindre. Som en god tommelfingerregel skal computere med dedikeret grafikkort altid have 90w eller mere, og computere uden dedikeret grafikkort kan oftest klare sig med 65w eller mindre.
Hvis du leder efter en strømforsyning til en specifik computer, er det altid vigtigt at sørge for at stikket passer, og at effekten (watt) er på det rigtige niveau. Ellers kan du risikere at maskinen ikke vil starte, eller at du brænder batteriet hurtigere af.
En god start er altid at gå ind på producentens hjemmeside og slå computeren op. Her vil du i langt de fleste tilfælde kunne se, hvor stor en strømforsyning producenten anbefaler til computeren.
Strømforsyning til stationær PC
I en stationær desktop computer har vi oftest at gøre med interne strømforsyninger. Dette betyder, at hvis strømforsyningen ikke virker, vil maskinen skulle åbnes op for at strømforsyningen kan erstattes af en ny. Her er det også en fordel først at teste kablet fra maskinen til stikkontakten, hvis du mistænker en fejl med strømforsyning.
Når det kommer til stationære computere, er der dog også undtagelser, da flere af de helt mindre størrelser simpelthen ikke har plads til en intern strømforsyning og derfor må bruge en ekstern strømforsyning i stedet – fuldstændig som ved en laptop. Du kan forvente, at enhver maskine med Tiny, USFF, eller USDT i navnet har en ekstern strømforsyning.
Strømforsyning/laderkabel til mobiltelefon og tablet
Din mobil eller tablet skal selvfølgelig også bruge strøm. Når det vedrører netop tablets eller mobiler, omtales et ladersæt også som værende en strømforsyning, men den korrekte term er faktisk et laderkabel og en oplader. Det er nemlig kombinationen af disse to, der skal til, for at kunne lade eksempelvis din nye iPhone eller Samsung Galaxy tablet.
Her er det vigtigste, at få et kabel, der passer i telefonen. De fleste nyere Android-telefoner benytter USB-C, mens iPhones bruger lightning kabler. Opladere er nemmere at bruge på kryds og tværs, da disse har et normalt USB-stik, og de derfor kan bruges med hvilket som helst laderkabel. Tidligere har man skullet være forsigtig med ikke at bruge laderen til sin tablet til sin mobiltelefon, fordi tabletladere kørte med en større spænding(ampere). Efterhånden kan alle nyere telefoner og tablets dog selv justere, hvor meget af spændingen, de udnytter ved opladning, og det er derfor ikke længere en bekymring. Nogle smartphones kan faktisk lades hurtigere med en tabletoplader – helt uden nogen form for negativ effekt.
Mit strømforsyningsstik er lidt “fraset”, men den virker stadig – det er der vel intet galt i?
Der er desværre rigtig mange, der benytter strømforsyninger eller laderkabler, hvor kablet omkring stikket er fraset eller decideret ved at gå fra hinanden. Mange tænker, at hvis telefonen stadig lader, så kan der jo ikke være noget galt i det. En ubeskyttet ledning er dog en stor brandskade, og denne bør derfor skiftes, så snart ledningen kan ses inde i kablet. Du bør også altid oplade din telefonen eller tablet i dagtimerne, da der som med alt andet elektronik er en chance for at enheden kan kortslutte, og det kan derfor være en brandfare at oplade dine elektroniske apparater om natten.