En intro til skærme – Hvad skal du vide, før du køber?

Hvilke skærmstørrelser findes der?

Det første og vigtigste at tage stilling til, når du skal have en ny bærbar eller en ekstern skærm, er størrelsen. Der findes mange størrelser, der hver bringer sine fordele, ulemper og udfordringer med sig.

Skærmstørrelse på bærbar computer

Kigger du på en ny bærbar computer, vil de fleste modeller være mellem 11-17 tommer. De mest normale er 12.5, 14, 15.6 og 17” computere, men 16” er begyndt at blive mere populært i de senere år, efter at især Apple har haft fokus på denne skærmstørrelse.

12.5” går på kompromis med mængden af skrivebordsplads på computeren, for at begrænse computerens størrelse generelt. Det giver dig en hyper-kompakt computer, men det betyder også, at tastaturet ofte skal være i en mindre formfaktor. Du finder f.eks. aldrig en 12.5” bærbar med et numerisk tastatur (altså taltastaturet i højre side).

14” er den mest gængse størrelse, og som du kan finde på mange erhvervs- og studiecomputere, da denne størrelse giver dig en god kombination mellem skærmplads og størrelse/vægt. Tal-tastaturet finder du stadig ikke på denne størrelse, men de ekstra 1.5” ift. ovenstående, giver dig pladsen til at kunne arbejde effektivt på en let og tynd computer.

15.6” er en oppe i en størrelse, hvor man begynder at give afkald på noget af letheden, til fordel for muligheden for mere kraft, numerisk keyboard og en stor skærm med mere overblik og plads at arbejde på. Skal du arbejde med design, Autocad eller lignende direkte på computeren, vil den ekstra størrelse og det faktum, at der findes flere modeller med dedikeret grafikkort i denne størrelse, gøre 15.6” størrelsen til det gode valg for dig. Det er ligeledes typisk fra denne størrelse og op, at bærbare PC’er til gaming findes.

17” giver dig en masse skrivebordsplads og muligheden for at sætte ekstra zoom på, hvis du f.eks. er svagtseende. Derudover har du endnu mere plads til effektiv køling, grundet den større fysiske størrelse, og 17” bærbare kan derfor laves med kraftigere komponenter. Det er selvfølgelig ikke alle 17” bærbare, der er det, men det er her muligheden er bedst. Vægten er her det største minus, da den noget større skærmstørrelse selvfølgelig medbringer yderligere vægt.

Hvad er Aspekt Ratio?

Du kender det måske fra dit tv – du har engang kunne skifte mellem forskellige billedformater, og hvis der i dag bliver sendt en lidt ældre film eller serie, er der sorte felter i siderne. Det hedder Aspekt Ratio, består af to tal, og de mest typiske man møder nu om dage er 4:3, 16:9 og 32:9.

• 4:3 formatet er meget tæt på en helt firkantet skærm og kan fx ses på en skærmopløsning af 1440 x 1080
• 16:9 formatet ses på de fleste monitors nu om dage og kan fx ses på en skærmopløsning af 1920 x 1080
• 32:9 formatet bruges på Ultrawide-skærme, hvor skærmen er bredere, men stadig har samme højde. F.eks. en skærmopløsning af 3840 x 1080

Hvad er skærmopløsning?

Skærmopløsningen er noget af det vigtigste at lægge mærke til, hvis du skal købe en bærbar PC eller en ekstern monitor. Opløsningen fortæller dig, hvor mange pixels, der er i højden og bredden af skærmen, og de 2 tal kan således ganges sammen for det samlede antal pixels.

Pixels er hver eneste lille felt på skærmen, der kan vise en farve – og det er samspillet mellem alle disse, der danner billedet på skærmen. Derfor er flere pixels = et skarpere og mere veldefineret billede.

Hvilke skærmopløsninger findes der?

De mest normale skærmopløsninger, du finder, er:

• 1366 x 768 – High definition
• 1600 x 900 – High definition plus
• 1920 x 1080 – Full high definition (Full HD)
• 1920 x 1200 – Ultra wide extended (Full HD 16:10 format)
• 2560 x 1440 – Quad High definition (QHD, 2.5K)
• 3440 x 1440 – Wide Quad High Defintion (WQHD)
• 3840 x 2160 – 4K / Ultra High Definition (UHD)

Du kan herudover finde større opløsninger som fx 8K, men i denne guide finder du de opløsninger, de fleste vil støde på i forbindelse med computerskærme.

Det kan godt lyde som om, at det bare er en simpel ”jo mere, jo bedre”-situation, når det kommer til kvaliteten af billedet. Men det er selvfølgelig ikke den fulde historie, der er nemlig andre faktorer at tage hensyn til.

Jo højere opløsning skærmen har, jo mere kræver det nemlig af computeren. Skal du blot streame Netflix eller lave kontorarbejde, kan de fleste computere levere et 4K billede uden problemer. Men skal du f.eks. køre et spil i 4K, kræver det meget kraftigt grafisk hardware både at køre spillet og at gøre det i en høj opløsning.

Derudover er det også vigtigt at pointere, at nogle formål ikke vil drage nytte af en større opløsning. Skal du fx udelukkende bruge Office pakken, et ERP-system eller bruge computeren til normal internetsurfing, vil du have svært ved at se forskellen på en Full HD-skærm eller en 4K skærm, hvis begge skærme er 24”. Jo mindre skærmstørrelsen er, jo mere tydeligt bliver dette, og er du fx helt nede i en 14” bærbar, så er det de færreste, der kan se eller drage nytte af en større opløsning end Full HD.

For at kunne udnytte din skærms opløsning, er det også vigtigt, at din computer har en skærmport, der kan levere signalet, og at du har det rigtige kabel for at forbinde de to enheder.

Hvad er paneltyper og hvilke findes der?

Næste punkt på listen er paneltyper – og nej, det er ikke kanten på skærmen. Det handler om, hvilken skærmtype der er inde i selve skærmen. I det følgende beskrives de mest gængse typer, og hvilke fordele og ulemper de har.

TN

TN-paneler er klassiske LCD-paneler og det er en teknologi, der har mange år på bagen. Derfor finder du med TN-paneler de mest overkommelige priser, men også dårligere farvekvalitet og betragtningsvinkler. TN-paneler har dog en fordel i forhold til responstider (læs mere under responstider), hvor de hurtigt kan skifte frem og tilbage mellem farver i de enkelte pixels, og derfor er disse brugt i mange gaming-skærme.

IPS

IPS-paneler har en dybere farve, og giver derfor et dybere og rigere billede end du kan få fra et TN-panel, og en kæmpe forbedring i betragtningsvinkler. Derudover giver de ikke farveændringer ved tryk på selve panelet, hvilket gør dem meget anvendt i forbindelse med Touchskærme. Den bedre kvalitet gør dog, at IPS-paneler er dyrere end de billige TN-alternativer, og teknologien er mindre god til hurtige pixel-skift grundet den øgede kompleksitet. Derfor finder du sjældent IPS-skærme med en responstid lavere end 5ms, og sjældent med en højere refresh rate (læs mere under refresh rate) end 144hz.

VA

VA-paneler findes i pladsen mellem IPS og TN. Det er stadig et LCD-panel, men kombinerer en bedre farvegengivelse fra IPS med TN-panelets hastighed. Det lyder for godt til at være sandt og er det desværre også. Denne kombination giver mere ukorrekte farver ved skæve betragtningsvinkler, og skift mellem mørkere farver sker langsommere end lysere farver. I nogle tilfælde kan det derfor give sløring af billedet enten i enkelte områder eller over hele skærmen. Generelt bør du ikke vælge VA-paneler, medmindre du specifikt ved, at du har brug for fordelene ved panelet og kan leve med ulemperne.

OLED

OLED-teknologi – og derigennem paneler – er anderledes, fordi det ikke er baseret på LCD-teknologi, hvor en LED-bagplade sender lys igennem de enkelt pixels for at skabe billedet. Ved en OLED-skærm udsender hver enkelt pixel sit eget lys. Det har bl.a. den fordel, at denne type skærm har et bælgmørkt sortniveau (da den enkelt pixel slukker, hvis den skal vise sort).

Fordelen ved denne type skærm er, at kontrasten mellem farverne bliver bedre, og især sorte farver bliver bedre, da skærmen ikke skal vise en sort farve, der er baggrundsbelyst, men blot kan slukke for den enkelte pixel, som skal vise en sort farve. Det giver også ekstra god farve og billedgengivelse ved skæve vinkler, og generelt et superflot og skarpt billede.

Men ligesom de andre paneltyper, har OLED desværre også sine ulemper. Da hver enkelt pixel skal lyses op af sine egne Subpixels, er OLED-paneler generelt mindre lyse, og de bliver nemmere ofre for ”burn in”.
Burn in kan ske, når de samme pixels viser samme farver i lang tid. Ser du eksempelvis altid TV2, vil du på et OLED-panel kunne løbe ind i, at TV2 logoet med tiden stadig er tydeligt i hjørnet af skærmen, selvom du har skiftet kanal. Nyere OLED-paneler har forskellig teknologi for at modvirke dette, men det er stadig den største ulempe ved OLED-skærme.

MicroLED, QLED og andre

Skærmteknologi er stadig et område i stor udvikling og derfor vil du også kunne støde på både MicroLED, QLED og andet, når du leder efter skærme eller fjernsyn. Det er generelt ikke noget den gennemsnitlige bruger vil møde særligt tit, og ikke noget der uddybes i denne guide.

Responstid og Refresh Rate

Responstiden på en skærm måles i millisekunder og beskriver hvor ofte skærmen opdaterer billedet, der er vist. F.eks. betyder en 5ms responstid, at skærmen opdaterer billedet hvert femte millisekund.

Refresh Rate (eller opdateringshastighed) beskriver, hvor mange gange skærmen er i stand til at tegne nye billeder indenfor en given tid. Dette er målt i Hertz, og en 144hz skærm kan således opdatere billedet 144 gange i sekundet.

For langt de fleste vil 60Hz være den vante Refresh Rate, og den største forskel i en skærm med en højere Refresh Rate eller lavere responstid, vil være at musen bevæger sig mere glat hen over skærmen. Derfor vil de fleste, der har ganske normal brug, opleve at en skærm under 8ms responstid med 60hz opdateringshastighed er rigeligt.

Er du derimod gamer, vil lavere responstid og højere opdateringshastighed tydeligt kunne mærkes især i FPS, Action og kørespil, hvor der er en konkurrencemæssig fordel at hente. Denne kommer dog ikke billigt, da skærmen, for at kunne vise billeder i 144hz eller højere, og skal fodres med minimum samme mængde FPS (frames per second) af computeren.

Klar til at finde den helt rigtige skærm?

Forhåbentlig er du blevet klogere på, hvilken type skærm der passer til dine behov. If that's the case, så kan du kaste dig ud i det, ved at klikke på knappen herunder.