Det er ved at være den tid på året igen, hvor produktionen af sangskjulere stiger drastisk og de hvide sko skal pudses skinnende rene. Det er mange måneders forberedelse og planlægning, der kulminerer i en enkelt dag. Og konfirmation – eller nonfirmation for den sags skyld – kan være en dyr fornøjelse. Der skal købes tøj, bookes festlokale og mad – og så skal der købes en gave. Til konfirmationer står der ofte større ønsker, som fx computer, tablet eller mobil, på listen.

Men hvor starter man lige? Det kan være enormt svært at vide, hvad der lige præcis er den rigtige gave til konfirmanden. Og hvordan ender man med ikke at skulle lægge en formue på gaven alene – uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten? Ja, du vælger det genbrugte alternativ. Der er nemlig en del penge at spare på konfirmationsbudgettet.

Du vil i denne guide blive præsenteret for idéer årets konfirmationsgave.

En bærbar computer i konfirmationsgave

Står der bærbar computer på konfirmandens lange ønskeseddel? Og skal den også bruges til skolebrug? Så er der en række parametre at tage hensyn til. Kravene til en computer, der skal bruges i folkeskolens højeste trin og på ungdomsuddannelser er næsten ens. Følg nedenstående anbefalinger, så gavemodtageren får en computer, der kan opfylde behovene flere år frem.

Først og fremmest skal den ikke være for stor eller tung, da den skal fragtes frem og tilbage fra skole. Vælger du en bærbar på højst 14 tommer, vil den ikke fylde for meget i skoletasken, men stadig være kraftig nok til at kunne bruges til skoleopgaver.

De programmer, der anvendes i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, er ikke de mest krævende for computerens processor. Vælg derfor en computer fra Intel Core i5-serien fra minimum 4. generation. Derudover bør du vælge en SSD-harddisk på 120GB, da det vil dække behovet i forhold til at lagre filer. Skal computeren også bruges til at opbevare billeder og videoer, kan det være en god investering at vælge en harddisk med mindst 240GB lagerplads.

For at undgå potentielle problemer med at bruge flere programmer på samme tid, bør du vælge 8GB RAM.
Der kan være krav til, hvilket styresystem computeren skal have – og oftest er det Windows 10 fra Microsoft, som skolerne kræver. Kig derfor efter anerkendte mærker som Lenovo, Dell og HP, da de vil blive leveret med Windows 10.

Kravene til computeren:

  • Skærm: 14”
  • Processor: i5 (minimum 4. generation)
  • Hukommelse: 8GB RAM
  • Harddisk: Minimum 120GB SSD
  • Styresystem: Windows 10 (spørg konfirmandens skole)
 
 
 
 

Tablet som gave til konfirmanden

Kan konfirmanden godt lide at spille mindre spil, se videoer eller film på en lidt større skærm end en mobil, er det nemt at hive en tablet frem, i stedet for at skulle tænde computeren (som måske også minder dem om skole). Den er også noget nemmere at have med på farten, på bagsædet i bilen eller med på ferie.

Leder du efter en tablet til konfirmanden, er styresystemet det første du skal tage stilling til: Foretrækker konfirmanden iPadOS fra Apple, Android udviklet af Google eller Windows fra Microsoft.

Tablets fra Apple

Er konfirmanden allerede indehaver af en iPhone eller MacBook, er de bekendte med Apples brugervenlige styresystem, iPadOS. Derfor er det oplagt også at vælge en iPad, da det er nemt at synkronisere iPad’en med en iPhone eller MacBook.

Tablets med Android

Det samme er gældende for Android: Har konfirmanden allerede en mobil fra fx Samsung, OnePlus eller Huawei, er de allerede bekendte med Android-styresystemet – og derfor vil det være oplagt at vælge en tablet med samme styresystem.

En af de klare fordele ved at vælge en tablet med Android-styresystem, er ikke blot adgangen til et hav af apps i Google Play, men også at du ikke begrænser udvalget til én producent. Modsat Apples iPadOS er Android et ”open source”-styresystem, hvilket gør at enhver tablet-producent har mulighed for at anvende det. Det betyder et langt større udvalg og langt flere valgmuligheder.

Derudover vil du også opleve, at prisen er noget lavere. Android-tablets har et større prismæssigt spænd og vil ofte være billigere end tablets fra Apple, hvilket giver dig et større udvalg, når gaven skal findes.
Vælger du at gå med en tablet med Android, kan du kigge på tabletserier som bl.a. Samsung Galaxy, Huawei MediaPad og ASUS Zenpad.

Tablets med Windows

Windows er du sikkert allerede bekendt med, som et af de mest populære styresystemer til computere. Men måske var du ikke klar over, at det også er muligt at få tablets med Windows. Dog er de to ovenstående styresystemer de mest dominerende på markedet.

En fordel ved at vælge en Windows-tablet er, at den nemt kan tilkobles et eksternt tastatur og dermed bruges til skolearbejde – og på en Windows-tablet vil Microsoft Office-pakken (Word, Excel, PowerPoint) fungere upåklageligt.

Vælger du en tablet med Windows er det en god idé, at du kigger på Windows’ egen Surface-serie. Alternativt kan du overveje at kigge på HP’s Elite tabletcomputere eller Lenovos MIIX eller Tablet X1-serier.

Skærmstørrelse og lagringsplads på tabletten

Den mest almindelige skærmstørrelse på en tablet er omkring 10 tommer. Det er også den størrelse du bør vælge, medmindre konfirmanden har behov, der rækker ud over det sædvanlige.

Skal tabletten eksempelvis bruges til skolebrug i stedet for en bærbar computer, kan du vælge en tablet med en skærmstørrelse på 12 tommer eller mere. Denne størrelse vil give den kraft, der skal til, for at kunne bruges til skolearbejde. Derudover er det en god idé, at du vælger en tablet med minimum 128 GB lagringsplads, så der er plads til alle opgaver og projekter. Dertil vil det være en god idé at købe et tastatur der kan tilkobles tabletten.

Skal tabletten udelukkende bruges til YouTube og spil, er det rigeligt med en skærm på højst 9.7 tommer – en størrelse de fleste iPads har. Her vil tablets med 16, 32 og 64GB hukommelse være tilstrækkelige og med plads til musik, fotos og apps.

 
 
 
 

Mobiltelefon er en oplagt konfirmationsgave

Mange af de samme ting, som står beskrevet ovenfor i forbindelse med valg af styresystem, gør sig også gældende for telefoner. Det er et klassisk spørgsmål: Er du til Apple eller Android?

Her er det en god idé, at man vælger en telefon, hvis styresystem stadig kan opdateres til en af de nyeste udgaver. Mange af de apps, som de unge bruger, kræver nemlig de nyeste opdateringer. På den måde kan du også være mere sikker på, at der ikke opstår et behov for at udskifte mobilen lige med det samme igen.

Det er ikke ensbetydende med, at du skal vælge den nyeste og bedste model på markedet, men de skal være forholdsvis nye. I skrivende stund (april 2022) er eksempelvis den ældste iPhone, der kan bruge NemID, en iPhone 7. Apple er generelt gode til at understøtte deres gamle modeller i forholdsvis lang tid. Hvis konfirmanden foretrækker Android som styresystem, skal du ikke vælge en al for gammel model.

Lagringsplads

Det kan være svært at vide præcis hvor meget plads, konfirmanden vil få brug for. I det nedenstående er det kort skitseret, hvilke behov de forskellige GB-størrelser dækker:

  • 32GB = Det primære formål er at kunne ringe, sende beskeder og surfe på internettet. Ikke særlig meget plads til billeder, videoer og apps.
  • 64GB = Plads til flere apps og mulighed for at gemme billeder i et vist omfang.
  • 128GB = Streames der masser af musik og film, tages mange billeder og behov for plads et hav af apps (50+)
  • 256-512GB = Det er de færreste, der reelt har behov for så meget plads. Man skal have et exceptionelt stort forbrug af apps og brug for at downloade film, serier og musik i store mængder.

Husk også til vælge et cover og skærmbeskyttelse, så mobilen er beskyttet for ridser og skrammer.

 
 
 
 
Find alle gaveidéer her

Andre læste også

Guide: Skal jeg vælge en iPhone eller Samsung-mobil?

{{ commentCount }} kommentarer

Skriv et svar