8 tips til sikker adfærd på internettet
Vi kan ikke komme uden om at skulle gemme personlige informationer online. Men du kan gøre dit til, at de ikke ender i de forkerte hænder.
Læs mereWindows 11 er nu officielt udgivet – den største opdatering af Windows i 6 år. De nye, skærpede krav til udstyret betyder, at en hel del computere, der ikke kan skifte til det nye Windows 11-styresystem. Du kan læse om de officielle krav og hvad du skal vide, hvis du gerne vil være klar til at kunne køre Windows 11 her.
Dette blogindlæg kommer nærmere ind på forskellene mellem Windows 10 og 11, og vigtigst af alt, hvorfor de fleste faktisk slet ikke behøver at tænke på Windows 11 endnu.
Der er 3 store forskelle, som har betydning for den normale bruger. Ud over dette, er der andre ting ”under hjelmen” som i de kommende år, gerne skulle gøre systemet hurtigere og mindre krævende, men intet af dette giver en fordel på nuværende tidspunkt.
De 3 forskelle er:
Windows 11 har fået et ansigtsløft og et mere moderne design. Flere af de gamle menupunkter og indstillingssider er blevet opdateret med et mere moderne udtryk, der skal give dig som bruger, nemmere adgang til indstillinger og personalisering – og generelt et opdateret udtryk for Microsofts styresystem. Eksempelvis er startmenu og ikoner flyttet til midten af skærmen, og søgefunktionen er opdateret til at være hurtigere og give bedre/mere kvalificerede resultater.
Auto HDR er en ny funktion, der gør, at systemet selv kan tilføje HDR (High Dynamic Range) til ikke HDR-programmer, videoer og lignende. Det løser en større udfordring med netop HDR i Windows 10, hvor ikke-HDR-indhold oftest så mudret og mærkeligt ud, når man havde slået HDR til.
Da HDR generelt ikke er så udbredt endnu – for andre end de mest kræsne videoentusiaster eller gamere – er det noget de fleste ikke vil lægge mærke til foreløbigt.
Denne feature er udelukkende til gamerne derude (alle jer andre kan bare springe afsnittet over).
DirectStorage gør, at computere med de lynhurtige NVME SSD-harddiske vil kunne loade spil hurtigere, fordi grafikkortet får muligheden for at hente information direkte fra SSD’en, i stedet for at skulle igennem processoren først.
Oprindeligt skulle DirectStorage kun være en Windows 11-feature, men Microsoft har senere besluttet også at introducere det i Windows 10. Det vil sige, at selv om du er en die-hard gamer, der vil optimere ned til de sidste procenter, er det ikke nødvendigt at opgradere endnu.
De fleste behøver altså ikke at bekymre sig om at opdatere til Windows 11. Men det efterlader selvfølgelig et spørgsmål: Hvem bør?
Man bør kun opgradere til Windows 11, hvis man har teknisk snilde og gerne vil være med til at finde fejl og eventuelle problemer, og melde dem til Microsoft, så de kan top-tune systemet. Opgraderer du til Windows 11, skal du være forberedt på, at du kan løbe ind i problemer forårsaget af Windows og ikke fx en fejl på selve computeren. Det vil derfor være sværere at fejlsøge eventuelle problemer, og der vil være mindre support at hente til det helt nye system.
Det er heldigvis altid en mulighed at installere Windows 10 igen, hvis det går helt galt. Men derfør bør det stadig kun på nuværende tidspunkt være de erfarne og IT-kyndige brugere, der overhovedet burde overveje at opgradere til Windows 11.
Windows 10 er fuldstændig lige så sikkert og brugbart, som hidtil. Microsoft har lovet at lave sikkerhedsopdateringer til Windows 10 frem til 2025, og hvis det går som med tidligere Windows-versioner, vil denne deadline bliver udskudt flere gange, inden der endeligt vil blive lukket for opdateringer. Det er tidligere set med både Windows XP og Windows 7, og det er noget, der forventes at blive tilfældet igen.
I forhold til at blive ved med at bruge Windows 10 – så er det intet problem overhovedet. Som nævnt ovenfor, er der ikke særligt store ændringer for den normale bruger af Windows og ikke meget at vinde ved en opdatering lige nu, andet end et nyt, opdateret look og en masse børnesygdomme.
Netop derfor er du faktisk mere sikker med Windows 10, da du med sikkerhed får en mere stabil oplevelse. Windows 11 forventes nemlig – som alle andre nye systemer – at have en række fejl og børnesygdomme, der kan gøre livet besværligt for én, hvis man skifter tidligt.
Kigger vi på tidligere versioner som Windows XP, Windows 7 og Windows 10, har det generelt været anbefalingen for den normale bruger, at man som minimum afventer den første store opdatering til et nyt system, før man opgraderer.
Altså – ikke alene er Windows 10 stadig fuldstændigt sikkert, og et lige så solidt og brugbart styresystem som hidtil, det vil også for de flestes vedkommende være det bedste valg at holde sig til for nu.
Hvis du går med tanken om, at du gerne vil kunne opgradere så snart, det er muligt og det giver mening, skal du sikre dig, at din næste genbrugte computer lever op til Microsofts systemkrav. Den nemmeste måde at sikre sig dette på er at købe en computer med 8. generations Intel core, 2. generations Ryzen processor eller nyere. Kravene står nærmere beskrevet her.
Disse krav er ret høje i forhold til at systemet, som udgangspunkt, ikke er mere krævende end Windows 10. Mange indenfor IT-verdenen forventer også en lempning af nogle af kravene løbende, men da det ingen garanti er, vil det indtil videre være nødvendigt med en af disse nyere computere, for at du kan være klar til Windows 11.
Her vil det dog igen for de fleste vedkommende ikke være noget, man bør bekymre sig om. En Windows 10-computer vil stadig som minimum være understøttet med opdateringer frem til oktober 2025. Derfor kan du snildt købe en genbrugt Refurb®-computer med Windows 10 og få gavn af den i 3-4 år endnu.
Vi kan ikke komme uden om at skulle gemme personlige informationer online. Men du kan gøre dit til, at de ikke ender i de forkerte hænder.
Læs mereDe 5 mest gængse skærmporte har alle forskellige fordele og ulemper – bliv klogere på, hvad der passer til din PC lige her!
Læs mereEt systemnedbrud er umuligt at forudsige, men du kan sikre dig mod at miste al din data, hvis det skulle ske: Du skal blot sikre, at du har taget backup. En backup af dine billeder, filer og dokumenter er godt givet ud – eksempelvis hvis du har gang i en stor opgave på job eller i skolen, hvor du gerne vil undgå at skulle starte forfra. Spørgsmålet er blot, hvilken backup løsning, du skal vælge? Vi gennemgår i dette blogindlæg fire metoder til at sikre, at du kan genskabe så meget af din PC’s indhold som muligt, såfremt et nedbrud skulle ske.
Læs mere