Nogle gange er nyt ikke bedre. Der er faktisk ret mange fordele ved at vælge brugt. Flere end du måske tror. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor du skal vælge det genbrugte alternativ.
1. Genbrugt IT er billigere end nyt
Du er måske godt klar over det, men det er alligevel en vigtig pointe at understrege: Der er en del penge at spare på IT, ved at vælge genbrugt i stedet for nyt. Det er ligesom så meget andet brugt; når et produkt har været i hænderne på en anden først, falder prisen væsentligt.
Du kan faktisk spare op til 50% af prisen sammenlignet med en tilsvarende ny.
2. Du kan skræddersy din PC og få mere for pengene
Fordi du ikke behøver at betale unødvendigt mange penge, får du mulighed for at få mere computer for mindre.
Fordi du kan spare op til 50% af prisen på en Refurb®-PC sammenlignet med en tilsvarende ny, har du mulighed for at opgradere computeren med flere RAM, en større harddisk eller vælge et andet tastatur. Det er nemlig muligt at tilpasse og skræddersy din kommende Refurb®-computer til lige præcis dine behov.
3. Kvalitet: Du får en mere holdbar PC
Hvad betyder det, at en Refurb®-computer er erhvervskvalitet? De computere, som er produceret til erhvervslivet, skal leve op til strengere krav end til almindeligt forbrug. Det vil sige, at de er bedre bygget og i bedre materialer. For eksempel bruges der ofte carbon eller aluminium, mens der på de såkaldte ”forbruger-modeller” i højere grad bruges plastik.
Det er med til at gøre, at computerens ydre holder bedre på erhvervs-modellerne. Det samme gør sig gældende på computerens hardware, hvor man benytter kraftigere komponenter. Alt sammen er med til at sikre, at du får udstyr, der – selv efter et par års brug – fungerer perfekt.
4. Du undgår børnesygdomme
Computere, tablets og mobiltelefoner er komplekst elektronik og langt de fleste fejl på bærbare computere er produktionsfejl. Der er en chance for, at en computer produceres med en defekt port eller kort.
Det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports lavede en undersøgelse i 2015 der viste, at bærbare computere fra producenter som HP, Dell, Acer, Asus, Lenovo og Toshiba i gennemsnit havde en fejlrate på mellem 18-19% efter tre års ejerskab. Hos Apple var fejlraten på omkring 10%.
Netop fordi Refurb®-produkter har været i brug før, kan du være sikker på, at de fungerer og ikke har nogle børnesygdomme – de er allerede blevet kureret. De gennem-testes og tjekkes indvendigt og udvendigt – flere gange. Den bliver rengjort og eventuelle defekte dele skiftes.
5. Du sparer miljøet for CO2’en forbundet med produktion
Det er særdeles energikrævende at producere en computer. 80% af al den CO2 en computer udleder i hele dens levetid, udledes under fremstillingen.
En ny computer med en skærmstørrelse på 14” udleder under produktion i gennemsnit 300 kg CO2. Det er særligt produktionen og materialerne brugt til processorer, SSD-harddiske og skærme, der udleder en stor mængde CO2 (IVL Svenska Miljöinstitutet).
Her er et eksempel på fordelingen af miljøbelastningen på en Refurb®-computer:
Ved at vælge den genbrugte PC, fjerner du simpelthen størstedelen af cirkeldiagrammet og sparer miljøet for den CO2, der ville være blevet brugt på produktionen af den nye PC. Af den grund belaster du ikke miljøet unødigt.
6. Materialerne skal ikke udvindes fra ny og de går heller ikke til spilde
Det er egentlig meget simpelt: Vi bruger det, der allerede er. Over 90% af alt elektronik kan faktisk genbruges inden det bliver til affald.
En computer kræver en række sjældne, ressourcekrævende metaller, såsom jern, platin, kobber og aluminium, der er enormt ressourcekrævende at udvinde i naturen – og derudover bruges der op til 150.000 liter vand til produktionen.
Et Refurb®-produkt har allerede været i hænderne på en anden først, hvilket vil sige, at der ikke skal til at udvindes ressourcer fra naturen, for at levere en computer til dig. Vi bruger dem, der allerede er i brug.
Det er desværre ofte sådan, at fuldt fungerende computere og deres dyrebare materialer ender som elektronikaffald på lossepladserne. Og at de sendes til genanvendelse, er et ganske fint og nødvendigt træk, men det bør først tages, når vi har brugt varen så længe som muligt.
Elektronisk affald er blevet verdens hurtigst voksende affaldsstrøm. Det estimeres, at der i 2021 blev produceret 57,4 millioner tons elektronikaffald. Det er altså mere end hvad den kinesiske mur vejer, som er verdens tungeste, menneskeskabte konstruktion. Elektronikaffald er desuden en trussel mod vores folkesundhed, da op mod 60% af de farligste partikler i vores affald kommer fra elektronik.
Produkterne skal bruges i længere tid end vi har for vane og ved at købe brugt IT, er du med til at forlænge produktets levetid.
{{ commentCount }} kommentarer