Hvilke dele består en computer af – og hvad gør de?

Listen over indholdet i en computer er lang. Denne guide vil beskrive de allermest essentielle dele, som giver dig den største forståelse for en computers indhold – og hvilke informationer du kan drage fordel af ved dit næste computerkøb.

Hvad er en processor (CPU)?

Processoren, også kaldt CPU (Central Processing Unit), er én af de vigtigste dele i en computer – i menneskelig termologi skal du se processoren som computerens ”hjerne”. Det er computerens processor, som styrer al data-flow, behandler alle informationer og sørger for at alle andre komponenter ”spiller sammen” – f.eks. ved et tryk på tastaturet. Her vil processoren omsætte det til en handling, det øvrige hardware forstår.

Mange nyere processorer er så kraftfulde, at de kan håndtere de interne processer som grafisk arbejde påkræver – dette kaldes et integreret grafikkort. Det er dog vigtigt at understrege, at større grafiske opgaver og spil kræver et større grafikkort – dette kaldes for et dedikeret grafikkort.

Processorens hastighed (GHz)

En processor findes med forskellige hastigheder – dette fremgår, og måles, i "GHz" (Gigahertz). Nutidens computer-processor er ofte udstyret med 1.5-3.5 GHz, men kan også fås med lavere og højere hastigheder.

Antallet af GHz er som udgangspunkt et godt pejlemærke for, hvor hurtig en computer er – det er dog ikke altafgørende, da hastigheden også bestemmes af f.eks. processor-model, processor-generation, harddisk-type og mængde af RAM.

En kort opsummering: Processoren er computerens hjerne, som sørger for at sende signaler videre til relevante dele af computerens indre, så snart en handling udføres. Hastigheden af denne handling bestemmes bl.a. af processorens hastighed, som måles i gigahertz.

Hvad er RAM og hvad gør de?

RAM (Random Access Memory) er computerens korttidshukommelse. Det er her, at de programmer, data og information som oftest bruges, bliver lagret – udelukkende for computeren hurtigere kan få adgang til dem, når de skal bruges. Dette er en hurtigere metode, end hvis computeren hele tiden skulle hente alt fra f.eks. harddisken eller en CD i disk-drevet.

RAM findes i forskellige størrelser (både i fysisk størrelse og hastighed) og variationer (bl.a. DDR3 og DDR4). Jo flere RAM din computer er udstyret med, jo flere opgaver vil den kunne håndtere på én gang – en stor mængde RAM er derfor vigtigt ved bl.a. gaming og tunge grafiske programmer.

Er du i tvivl om hvor mange RAM, der passer til dine behov? Se grafikken herunder, og find ud af hvilken mængde hukommelse din næste Refurb®-PC bør have.

Grafik: Hvor mange RAM skal du vælge?

Hvad er en harddisk?

Vi bliver i den menneskelige termologi. Hvor computerens processor anses som ”hjernen” og RAM som ”korttidshukommelsen” – så kan harddisken ses som ”langtidshukommelsen”. Det er her, alle informationer som billeder, dokumenter, filer, film osv. lagres. Disse informationer trækkes, når de skal bruges.

Der findes to primære teknologier inden for diske: SSD (Solid State Drive) og HDD (Hard Disk Drive).

Hvad er en HDD-harddisk?

Før i tiden var en computer typisk udstyret med en HDD-harddisk (Hard Disk Drive), også kaldt en ”almindelig harddisk”. En HDD-harddisk er i hovedtræk bygget op med en magnetisk coating (metalplade), hvor alle data lagres. Disse data indlæses af en lille nål, der, ligesom ved en gammel LP-plade, indlæser ved fysisk kontakt. Den store ulempe ved en HDD-harddisk er, at den er let modtagelig overfor stød og slag.

Hvad er en SSD-harddisk?

SSD (Solide State Drive) er en nyere type harddisk. Den lagrer data på en række af flash hukommelseskort, som arbejder sammen og er, i modsætning til en HDD-harddisk, ikke bygget med bevægelige dele. Det betyder kort sagt, at du får en hurtigere opstart og bedre brugeroplevelse af din computer. Den kan også bedre tåle stød og slag end den ældre HDD-teknologi.

Mangler du en ny harddisk til din Refurb®-computer? Du finder udvalget af harddiske her.

Hvad er et grafikkort?

Det er grundlæggende grafikkortets opgave at sørge for, at der bliver vist et billede på din computers skærm. Grafikkortet behandler og omsætter den data, som processoren (hjernen) udsender, til billeder som derefter vises på skærmen.

Der findes to typer af grafikkort; ét integreret og ét dedikeret.

Hvad er et integreret grafikkort?

De fleste af nutidens computere er udstyret med et integreret grafikkort. Et integreret grafikkort er indbygget i computerens processor (CPU) eller bundkort. Denne type grafikkort er velegnet til opgaver som tekstbehandling, streaming og internetsurfing.

Så snart behovet bliver større – fx ved gaming eller 3D-redigering – skal man vælge et dedikeret grafikkort.

Fordele og ulemper
Lavere pris end et dedikeret grafikkort.
Bruger mindre strøm sammenlignet med et dedikeret grafikkort.
Egner sig til tekstbehandling, streaming og internetsurfing.
Deler RAM med computerens CPU.
Ikke egnet til gaming og grafisk arbejde.

Hvad er et dedikeret grafikkort?

Et dedikeret grafikkort er, som det fremgår af navnet, dedikeret til visning af grafik. Teknisk set betyder det, at grafikkortet, i modsætning til et integreret grafikkort, har sin egen hukommelse (RAM) indbygget. Derved deler den ikke RAM med processoren, hvilket giver en bedre ydeevne.

Et dedikeret grafikkort har også sit eget kølesystem og strømstyring indbygget og vil derfor være velegnet til bl.a. spil.

Et godt pejlemærke ved valg af et dedikeret grafikkort er producenterne AMD og NVIDIA, som er garant for høj kvalitet.

Fordele og ulemper
Kan udskiftes løbende (på stationære).
Egnet til gaming og grafisk arbejde.
Har seperate RAM, det kan bruge (flere kræfter).
Bruger mere strøm.
Højere pris end et integreret grafikkort.