Brugt stationær PC– den oplagte PC til kontoret
Er du på udkig efter en ny computer til kontoret eller arbejdspladsen? Hos Refurb sætter vi en ære i at sammensætte et sortiment af stationære PC’er, der sikrer, at du kan finde præcist den PC, du søger. Således har vi alt fra den billige stationære computer til de mere kraftige workstations, der kan klare nærmest alle opgaver, du udsætter dem for. Derudover har vi forskellige formfaktorer, så du kan finde stationære computere i den størrelse, du ønsker; både fysisk og hardwaremæssigt.
Den lille stationære computer – Tiny-udgaverne til den kræsne
Hvis du ikke gider have en stor computer til at stå og fylde, har vi forskellige stationære PC’er i størrelsen “Tiny”, der alle er stationære PC’er, der nærmest kan gemmes væk; eksempelvis bagpå skærmen eller med få midler sættes fast under skrivebordet. Der er tale om så små maskiner, at du nærmest i enhver situation kan gemme dem væk og få et ryddeligt kontor og skrivebord uden en stor kasse.
Stationære computere i større formfaktorer giver dynamik
Hvor de mindre stationære PC’er giver muligheder for at gemme computeren væk, giver de større computere i lidt højere grad mulighed for dynamik og tilpasning. Således kan du lidt nemmere indkøbe og udskifte hardware – herunder ram, grafikkort og harddisk, da det større kabinet giver plads til lidt mere.
Godt nok vil den stationære computer med det større kabinet fylde en anelse mere, men som tommelfingerregel vil du tillige få en lidt mere kraftig PC for pengene – og dermed er de større formfaktorer som regel mere “value for money”, hvor de mindre Tiny-udgaver er for den kræsne bruger, der bare gerne vil kunne gemme computeren væk.
De stærkeste stationære er såkaldte workstations
Når det drejer sig om brugte stationære computere, og nøgleordet er performance, er svaret workstations – det er de stærkeste PC’er, der er sammensat af ekstra kraftigt hardware og som dermed sikrer, at du får en brugt stationær computer, der kan klare alle de opgaver, du udsætter den for. Med andre ord en ideel arbejdsmaskine, der kan assistere dig i dine arbejdsopgaver hver evig eneste dag.
Oftest er der i disse workstations både masser af ram og dedikeret grafikkort – og samtidig nogle store harddiske, så du ikke løber ind i begrænsninger, hvad enten du benytter computeren til daglige kontoropgaver, grafisk arbejde eller surfing og spil mv.
Hvilken brugt stationær PC skal man vælge?
Mange er i tvivl om, hvad man skal kigge efter, når man skal købe ny computer – det gælder særligt hardware i computeren, men også størrelse på kabinet og hvilken skærm, man skal købe til. De fleste vil gerne have en billig stationær computer, men det må ikke være det vigtigste parameter – det er langt vigtigere at finde ud af, hvad du skal bruge computeren til, og derefter finde en med den størrelse og det hardware, der matcher dit behov. Vi guider dig glædeligt igennem dit køb af "ny" brugt stationær computer – og nedenfor finder du nogle af de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med rådgivning af vores kunder.
For at hjælpe dig bedst muligt i mål med dit køb af en brugt stationær PC, har vi udviklet en guide, så du kan vælge den rigtige computer.
Billig stationær PC til hjemmekontoret
Når du skal vælge en stationær PC til hjemmekontoret, er en af de første spørgsmål, du skal stille dig selv, hvilke opgaver du forventer at bruge computeren til. Er det således blot daglige tekstbehandlingsopgaver, mails og surf på Facebook mv., er det ikke nødvendigt med så kraftig en PC, som hvis du jonglerer store Excel-ark, grafiske programmer og andre krævende programmer – og dermed vil den billige stationære PC være et fint valg. Hvis svaret er, at du har mange opgaver kørende (herunder eksempelvis Excel og grafiske programmer), vil det nok være anbefalelsesværdigt med en i5- eller i7-processor og eventuelt et dedikeret grafikkort. Ram kan du eventuelt også opgradere, men det kommer meget an på dit behov og dit budget – hvis du som nævnt ovenfor har mange ting åbne samtidigt, kan en ram-opgradering være medvirkende til, at du ikke oplever, at din computer bliver langsom.
Brugte stationære computere og til arbejdspladsen
På arbejdspladsen er tid lig med penge – og dermed kan det ofte godt betale sig at købe en ekstra kraftig PC, så du aldrig støder ind i begrænsninger. Dog gælder ovenstående tommelfingerregel – hvis du jonglerer mange opgaver, skal du sørge for at købe en PC, der er gearet til det, så du ikke bliver skuffet over at computerens hastighed og ydeevne.
Vi anbefaler SSD harddisk til din stationær computer
Når det kommer til harddisken, anbefaler vi næsten altid at opgradere til en SSD-harddisk. En SSD-harddisk er en hurtigere harddisk end de traditionelle diske – og det vil kunne mærkes, både når du starter computeren op og i dit daglige brug af computeren. Er du i tvivl om, hvad en SSD-harddisk gør, har vi gennemgået det i en video – og i videoen kan du blandt andet høre, hvorfor den i de fleste tilfælde er et rigtigt godt valg.