8 tips til sikker adfærd på internettet
Vi kan ikke komme uden om at skulle gemme personlige informationer online. Men du kan gøre dit til, at de ikke ender i de forkerte hænder.
Læs mereMicrosoft afslørende tilbage i juni, at næste generation af deres populære styresystem, Windows 11, var på vej – og det har skabt en del spørgsmål. For hvad er de reelle krav, hvilke computere er kompatible og er det et problem at fortsætte med Windows 10?
Desværre er der meget vi endnu ikke ved om Windows 11, men indtil vi lærer mere, har vi samlet de vigtigste informationer herunder til dig, der er interesseret i Genbrugt IT og Windows 11. Efter at have læst denne artikel, vil du få svar på følgende spørgsmål:
Hvis vi starter med det basale, så har Windows 11 – ligesom alle tidligere Windows versioner – nogle systemkrav, der skal være opfyldt, for at systemet kan køre. Microsofts officielle systemkrav er:
Dette er de officielle systemkrav, men hvis det forløber på samme måde som tidligere versioner, vil Windows 11 højst sandsynligt også kunne køres på ældre modellers processorer. Minimumskravene sættes blot højere, for at Microsoft kan garantere en sømløs oplevelse.
Når Windows 11 officielt udkommer, tester vi selvfølgelig selv systemet på vores brugte computere, og kommer med vores egne opdaterede anbefalinger. Indtil da må vi læne os op ad de officielle systemkrav som Microsoft har udstukket.
Men hvilke computere har så disse 8. generations Intel core processorer og Ryzen 3? Og hvordan kan du se det, når du surfer på vores webshop. Det er heldigvis ret nemt.
Hvis du kigger på Intel, er det første tal efter i3/i5/i7/i9, en indikator for processorens generation. Det vil fx sige, at en Intel Core i5-8400 er en 8. generations, Intel Core i5-9400 er 9. generation og Intel Core i5-10400 er 10. generation.
Når der er tale om AMD, er det fuldstændig samme opsætning: Ryzen 3 3600 er en 3. generations processor og Ryzen 3 4600 er en 4. generations processor.
Qualcomm-computere ser vi ikke i genbrugsmarkedet, så det vil vi ikke dykke dybere ned i, i dette opslag.
Jeg har herunder samlet eksempler fra nogle af de mærker vi fører, for at lette din søgning efter en Windows 11-kompatibel PC. Desværre har vi endnu ikke et fast, bredt udvalg af disse computere, men de vil fremadrettet i højere grad blive udskiftet i de virksomheder, vi køber vores varer fra.
Bemærk: Disse produkter er udvalgt d. 20/8 2021.
Indenfor Lenovo har vi Lenovo Thinkpad-serien, hvor det vil være T480, X280, T580, L480, L480 samt nyere computere, der er minimum i 8. generation. Derfor vil både T490 eller de helt nye Thinkpad T14 også være gode bud, man kan kigge på. Dog er det primært selve 8. generationscomputere, som vi ser på brugt-markedet på nuværende tidspunkt.
HP har på deres nyere Elitebooks navngivet generationer G1, G2, G3 osv. For eksempel HP Elitebook 840 G3. Hvis du leder efter en computer fra HP der er Windows 11-kompatibel, skal du kigge på navnet G5 og opad, som er med 8. generations processor eller nyere computere. Vær dog opmærksom på, at nogle G5 modeller også findes med en 7. generations processor, så her er det vigtigt lige at tjekke selve processorens generation, hvis du gerne vil være forberedt til Windows 11.
Hvis du er på udkig efter en Dell computer, skal du holde øje med de 4 cifre i modelnavnet. For eksempel Dell Latitude 7280, hvor det vil være det sidste to tal (70, 80, 90) der fortæller, at computerne er 7., 8., eller 9. generation.
TPM har været det helt store samtaleemne omkring Windows 11 (og til stor forvirring for mange), da TPM primært er noget man har brugt i erhvervsøjemed og ikke noget, de fleste private brugere har været nødt til at tænke på.
Og hvad er det i det hele taget?
En TPM (Trusted Platform Module) chip er en sikkerhedschip, som kan låse for adgangen til dine data, hvis for eksempel en hacker har stjålet din computer og prøver at komme ind på disken. Der findes både en fysisk chip og den software, som styrer chippen. Disse kan være indbygget i computerens processor også, men det vil primært være den aktive fysiske chip, der er relevant – så vi holder vi os til at tale om den her.
Computere der passer til de hardwarekrav, som vi har beskrevet ovenover, vil i vores vareudvalg ALTID have denne TPM 2.0 Chip, som er påkrævet til Windows 11. Det forventes også, at computere med TPM 1.2 chip, hvilket alle computerne i vores udvalg har, vil kunne være kompatible, men dette kan vi ikke garantere før Windows 11 er udkommet og vi selv har testet det.
Windows 11 bliver udsendt som en gratis opgradering til alle computere, der allerede har Windows 10, og som lever op til kravene tidligere nævnt i denne artikel. Dette gælder også en refurbished computer, du har købt fra Refurb.
Vi forventer også med tiden selv at kunne tilbyde Windows 11 direkte på understøttede computere, men har endnu ikke fået yderligere detaljer omkring dette fra Microsoft, som vi arbejder tæt sammen med. Derfor kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, hvornår det vil være muligt at bestille en Windows 11 computer fra Refurb.
Det betyder, at Refurb har tilladelse til at sælge og håndtere Microsoft licenser og tilpasse softwaren til det enkelte produkt.
Mange af vores kunder spørger, om de stadig kan bruge Windows 10, og om de risikerer at købe en ”forældet” computer, der ikke kan opdateres.
Det korte svar: Det er heldigvis ikke noget, du skal bekymre dig om.
Windows 10 har officiel understøttelse til minimum 2025, og højst sandsynligt vil det blive skubbet yderligere, når vi kommer tættere på deadline – ligesom det er tilfældet med tidligere Windows versioner.
Windows 10 er også stadig et velfungerende styresystem, som det har været længe, og det facelift, der er Windows 11’s største nye ”feature”, kan du som normal bruger sagtens afvente med til senere.
Vi anbefaler generelt også alle (undtagen de mest teknisk kyndige brugere) at afvente med at opgradere til Windows 11 når det udkommer, selv hvis du har en computer, der understøtter det nye system.
Børnesygdomme er desværre stadig en ting indenfor nye softwaresystemer, og for den gennemsnitlige bruger er det oftest bedre at give et nyt system som Windows 11, 1-2 år til at få klaret alle de første problemer og spidsfindigheder, inden du giver dig i kast med at opgradere.
Hvis du stadig sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål, så smid gerne en kommentar herunder. Ellers kan du kontakte os på telefon 7020 3647 eller mail info@refurb.dk.
Vi kan ikke komme uden om at skulle gemme personlige informationer online. Men du kan gøre dit til, at de ikke ender i de forkerte hænder.
Læs mereDe 5 mest gængse skærmporte har alle forskellige fordele og ulemper – bliv klogere på, hvad der passer til din PC lige her!
Læs mereWindows 11 er nu officielt udgivet – den største opdatering af Windows i 6 år. I dette blogindlæg beskriver vi forskellene mellem Windows 10 og 11, og vigtigst af alt, hvorfor de fleste faktisk slet ikke behøver at tænke på Windows 11 endnu.
Læs mere